8 pkt.iværksætterpakke    

På mødet i Hirtshals Handelsstandsforening, den 23. september 2010, blev det besluttet, at lave en velkomst pakke til nye forretningsdrivende i Hirtshals, der planlægger at starte, eller købe en eksisterende forretning.

Planen er, at det skal være en hjælp til at komme i gang, derfor blev følgende vedtaget til at indgå i 8 punkts pakken.

1. BDO ved Ole Pedersen, vil hjælpe med beregning på et nyt projekt, uden omkostninger, det er dog en betingelse at BDO kan sige fra inden evt. projektering og start på beregninger, men hvis alt ser fornuftigt ud gælder princippet med gratis beregning.

2. Advokat Svend Ravn vil ligeledes, og efter samme principper yde hjælp til evt. opstart.

3. Annoncerådgivning ydes gratis af Nordjyske Medier ved Martin Nielsen

4. Hirtshals Handelsstandsforening kan yde konsulent hjælp til alle andre forhold i en opstart.

5. Ligeledes kan Hirtshals Handelsstandsforening undersøge muligheder for nedsat husleje i det første år især, og i de kommende to år, således der bliver tale om en trappe stigning, hvor ideen er at komme godt og billigt i gang.

6. Der er gratis kontingent til Hirtshals Handelsstandsforening i det første drift år.

7. Hirtshals Handelsstandsforening vil medvirke til hjælp ved fremskaffelse af en bankgaranti. Der er ikke her faste regler, men vil blive igangsat, hvis der er behov, og muligheder for det.

8. Den generelle iværksætter ydelse, skal undersøges hos erhvervscentreret i Hjørring kommune, i hvert enkelt tilfælde.

Således vedtaget på møderne den 23. sept. og igen den 1. okt. I Hirtshals Handelsstandsforening.


Side fra Net For Dig